Åben stilling

LessorPayroll/LessorLøn specialist

Vi er DLP En kunde sagde engang til os: “I må aldrig stoppe med at være jer.” Det er blevet et af de komplimenter, vi holder allermest af – for det rammer præcis det, vi gerne vil være kendt for. Hos Din Lønpartner går vi op i detaljen, vi bliver oprigtigt begejstrede over et velkørende […]
Slået op: 13 jul, 2026

Vi er DLP

En kunde sagde engang til os: “I må aldrig stoppe med at være jer.”

Det er blevet et af de komplimenter, vi holder allermest af – for det rammer præcis det, vi gerne vil være kendt for. Hos Din Lønpartner går vi op i detaljen, vi bliver oprigtigt begejstrede over et velkørende partnerskab med en kundes lønafdeling, og vi behandler folk – kunder, partnere og kolleger – som vi selv gerne vil behandles. Det lyder banalt, men det er hele fundamentet under den måde, vi driver DLP på.

Nu søger vi en ny kollega, der har lyst til at være med til at holde fast i netop det.

Om Din Lønpartner

Din Lønpartner er et dansk lønbureau og certificeret Lessor Power House Partner. Vi er en flok nøje udvalgte lønnørder – og det mener vi som det største kompliment. Vores pipeline er fuld af spændende LessorPayroll-implementeringer, og vi arbejder ikke kun med selve implementeringen: Vi arbejder på at gøre lønafdelinger i Danmark mere effektive for vores kunder.

Her er højt til loftet, korte beslutningsveje og branchens dygtigste kollegaer. Vi arbejder med branchens bedste værktøjer, fordi de rigtige værktøjer og et uformelt miljø giver os overskud til det, der virkelig tæller: kunderne og hinanden.

Om stillingen

Som Senior Systemkonsulent bliver du en del af vores stærke team af specialister. Du kommer til at:

  • Løfte komplekse LessorPayroll-implementeringer fra idé til drift
  • Rådgive vores kunder om, hvordan de gør deres lønafdeling mere effektiv
  • Tage ansvar og trives med det
  • Være med til at udvikle vores måde at arbejde på i takt med, at Din Lønpartner vokser

(LessorPayroll er det nye navn for Lessors/Paychex’ cloud-løsning, tidligere kendt som LessorLøn.)

Teamet består i dag af en Senior AI/Automation Specialist, en Solutions Manager, en CSM/Projectlead og tre implementeringskonsulenter. Der er med andre ord rig mulighed for faglig udvikling og sparring.

Hvem er du?

Du er en erfaren konsulent med LessorPayroll i fingrene, der kan løfte komplekse implementeringer og trives med ansvaret. Men lige så vigtigt: Du er et menneske, der har lyst til at være en del af fællesskabet – også når vi mødes uden for arbejdstiden. Hos os hænger fagligheden og det sociale nemlig uløseligt sammen.

Har du kun lyst til at lave rene implementeringer, er stillingen nok ikke noget for dig. Vil du derimod være med til at gøre en reel forskel for vores kunder, vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Det praktiske

  • Tiltrædelse: 1. september. Men vi har ikke travlt med at finde hvem som helst – vi venter hellere på den rette.
  • Arbejdssted: Stillingen kan tiltrædes fra både vores Herning- og Ballerupkontor. Sidder du i Herning, må der forventes kørsel til Ballerup mindst én gang om måneden.

Sådan søger du

Ræk ud, så tager vi en kop kaffe og en helt uforpligtende snak. Er det dig – eller kender du den helt rette – vil vi meget gerne i dialog.

Alle henvendelser er naturligvis helt fortrolige.

Hvad er der i det for dig?

  • Ungt miljø med højt til loftet og fokus på sammenhold og personalearrangementer.
  • God løn med flexordning
  • Kantineordning, med fri snacks og sodavand/kildevand
  • Pensionsordning med gode forsikringer
  • Sundhedsordning
  • Heltidsulykkes forsikring

Hvis det har vagt din interesse, så tøv ikke med at tage kontakt Jacob Løve på mail: jacob@dinlonpartner.dk eller på telefon: 42 68 10 95 – vi behandler alle henvendelser med dyb fortrolighed.